lørdag den 27. september 2008

Ombygningsbilleder uge 39

Arbejdet skrider frem på stadion, efterhånden som vi nærmer os den næste hjemmekamp.

Sydtribunen: Montage af hegn, bølgebrydere, stole og rækværk fortsætter, ligesom der er gang i belægningsarbejdet under tribunen, der er monteret højttalere og lys, og arbejdet fortsætter på toiletter og barer.

I nordenden er fundamenterne ved at være klar, så man begynder snart at montere tribuneelementer her. Administrationsbygningen har nu nået sin fulde højde, og med stål-tilbygningen kan man nu også se den fulde udstrækning af administrationsbygning og ankomstområde. De to søjler, der er monteret som en del af ankomstområdet, viser den fulde højde på de færdige tribuner. Set udefra begynder man også at ane, hvordan byggeriet vil tage sig ud i færdig tilstand. Der bliver rigeligt med åbne partier ud mod Gl. Vardevej.
Som det ses på nedenstående oversigtsbillede, så er man næsten færdig med jord- og fundamentsarbejdet i nordenden - i hjørnet er man stort set klar til at montere elementer, mens der stadig mangler lidt fundamenter til den sidste toiletbygning. Det grå område, der ses på billedet, er gulvet til den ene af 2 toiletkerner på nordtribunen.
Et lidt nærmere kig på det nye udebaneafsnit, hvor der er monteret dobbelthegn, rækværk og bølgebrydere. Afsnittet er næsten klar til 5. oktober og AGF's fans, der får lov til at indvie det.
Hullet til lysmasten bliver ikke fyldt yderligere, og der er etableret hegn, for at undgå fald-ulykker...
Under tribunen monteres der fortsat rækværk, og som man kan se på billedet er der også kommet porte op.
Et kig fra gangbroen til udebaneafsnittet hen under resten af sydtribunen. Her ses gangbroen hen forbi toiletkernen. Som man kan se, er der blevet lagt fliser på det meste af arealet under sydtribunen. Igen ser man hegnet med porte til adskillelse af ude- og hjemme-publikum.
Set udefra: Der er kommet porte i ind- og udgangs-hullerne, og billetlugen er næsten klar til brug.
Montagen af glasfacaden er tilendebragt for dette bygge-afsnit. Man må sige at montagefolkene fik sat farten væsentligt i vejret de sidste par dage...

Som altid er der mange flere billeder på:

mandag den 22. september 2008

ombygningsbilleder uge 38

På stadion sker der fremskridt. I sydenden er montagen af holderne til stolene i fuld gang, ligesom der er monteret rækværk, og midlertidig afskærmning hen mod den resterende del af byggepladsen.
I nordenden er der monteret stålelementer i indgangspartiet:
Her set fra Gl. Vardevej. Nu anes den fulde udstrækning af administrationsbygningen.
Der monteres stål og støbes beton ud mod ankomstarealet.

Admninstrationsbygningen set fra Gl. Vardevej - som det ses er fundamenterne klar til at tribuneelementerne skal monteres.
På Øvre afsnit mod den nye sydtribune ses den øverste del af adskillelsen mellem hjemme- og udebaneafsnit.
Afsnittene adskilles af 2 hegn og med så lidt spildplads som muligt.
Glasfacaden i sydenden er snart færdigmonteret:
De transparente tagelementer er på plads, og nu mangler sæderne...

Mange flere billeder på:

fredag den 12. september 2008

Ombygningsbilleder uge 37

Endnu en fredag, endnu en update.
Umiddelbart ser der ikke ud til at være sket noget på sydtribunen, men den opmærksomme vil bemærke de sorte beslag til sæderne, der er lagt klar på deres plads. Dette betyder også at man tydeligt kan se udebaneafsnittets udstrækning. Udebaneafsnittet og resten af sydtribunen skulle gerne være klar til AGF-kampen den i starten af oktober.
I nordenden skrider arbejdet frem, og selvom der ikke er kommet elementer op endnu, så skrider fundamentarbejdet godt frem.
En anden væsentlig detalje i syd-enden: Tagpladerne er monteret, ligesom man er begyndt at montere de transparente tagdele.

Udvendig skrider arbejdet med glasfacaden støt, men roligt fremad.
Bag træ-pladen, der ses på det forrige billede, findes et af billetsalgsstederne.
Et overblik over nordenden, hvor man ser fremskridtet med fundamenterne. Alle vægelementer er monteret, og taget er også på plads.
Her bliver der ølsalg til folket i hjørnet:
Et kig på facaden ud mod stadionhallen/ Gl. Vardevej. De mindre åbninger længst væk bliver indgangen til trappehuset til kælder og 1. sal.
Afstanden mellem stadionhallen og stadionbygningen bliver forholdsvis stor (større end undertegnede havde regnet med ihvertfald)

Flere billeder på:

tirsdag den 9. september 2008

Så blev det tirsdag og her kommer så den forsinkede fredags-update.

Vi starter med et kig fra Gl. Vardevej hen mod administrationen, hvor administrationsetagen er ved at blive monteret. Herved kan man også se hvor høj administrationen og stadion bliver i forholde til stadion.
Set fra den nye tribune ser man tydeligt dimensionerne på administrationen. Husk at der er en hel kælderetage nedenunder - mange kvadratmeter. Omridset af ankomsthallen anes i forlængelse af administrationen, ligesom man kan se den grundridset til en af toiletkernerne i nordenden. Der er blevet støbt en masse fundamenter nu, og der skal nu fyldes op, så er man klar til at montere elementerne. Bemærk at man i denne omgang "kun" bygger hen til den sidste væg ved spillertunnelen - ligesom i sydenden venter man med hjørnet til senere.
På 1. sal, hvor det administrative personale skal sidde, bliver der vinduer ud mod stadionhallen.
Der støbes på livet løs:
Fundamenterne er næsten klar til element-rykind.
I sydenden har man fået støbt det øverste dæk, så nu mangler "blot" montagearbejde.
Deriblandt også taget, som breder sig over mere og mere af sydenden.
Under tribunen aner man gangbroen mellem de to nedgange hen til toiletterne.
Montagen af glasfacaden skrider stille og roligt fremad:
Til sidst et kig ind i "publikumsområdet" i nord-bygningen. Dette er et kig fra indgangspartiet ind i den del, der bliver butik (det forreste område) og bar/cafe (området bagved).
som altid, flere billeder til nørderne: