tirsdag den 28. juli 2009

Ombygningsbilleder uge 31

Der arbejdes på højtryk for at få stadion færdig til indvielsen om små 14 dage. På vesttribunen er sæderne monteret og pressepladserne står klar:
Sådan ser den nu stort set færdige vesttribune ud:
Inde i loungebygningen arbejdes der på højtryk. Man er ved at gøre gulvene færdige inden det sidste interiør færdiggøres. Nedenfor et kig oppe på skybox-niveauet hvor man ser hullet ned til loungen:

Og her det samme hul set fra lounge-niveauet - bemærk baren der er sat op.

Som sagt mangler der ikke meget før loungen er klar til at blive indrettet:

Køkkenet står også klar til at blive indrettet:


Der bliver nye og større lagerrum under loungen, nede i terrænniveau, her et billede inde fra et af dem:

Der arbejdes fortsat på facadebeklædningen på vesttribunen:

Forpladsen tager form, og der er kommet navneskilt op på stadion - skiltet vil være belyst om aftenen:

Forpladsen med lysmast og kig mod den nu tydeligt forældede stadionhal.

torsdag den 9. juli 2009

Ombygningsbilleder uge 28

Der arbejdes på livet løs på stadion - der er ikke mange timer i døgnet, hvor håndværkerne ikke er i gang her hvor der er under en måned til indvielsen.

Der gøres klar til facadebeklædning på vesttribunen:
Indvendig er der fuld damp under kedlerne. Der er kommet rækværk rundt om hullet mellem skybox og lounge og der er lagt gulv i det meste af loungen (det samme som i cafeen). Desuden arbejdes der på højtryk med fliser, el og alle mulige installationer.

En af de større installationer er den nye storskærm i sydvesthjørnet. Skærmen er færdigmonteret i denne uge, og er dermed klar til sæsonstart. I hjørnet mangler kun lidt tagbeklædning, højttalere, lys og stole, så er øvre tribune klar.
Den sidste støttevæg til kørevejen mellem vest- og sydtribune er også blevet placeret:

Man er godt i gang med at montere stole på vesttribunen, i øvrigt samme type som på de øvrige tribuner.

Et samlet kig på sydvesthjørnet:

Der arbejdes stadig på facaden ind til loungen:
Enkelte steder var der en stor mængde revnede fliser efter at man havde kørt rundt med en lift på dem. De er nu skiftet ud - her et eksempel lige under fanafsnittet:
Ude på forpladsen går det også stærkt. Bemærk betonkassen, der er sat i jorden cirka midt i billedet. Det er en underjordisk strøm-boks, der kan køres op, når det er nødvendigt med strøm til udendørs aktiviteter.

Ud mod Gl. Vardevej kommer en række pullerter og lygtepæle. Man er begyndt på montagen af disse.


flere billeder på: