Arbejdet på vesttribunen skrider hastigt frem i disse dage. Man har monteret 3 fag af selve tribuneelementerne, og man får nu en fornemmelse af hvordan sponsorernes udsyn til begivenhederne bliver. Alle betonelementer og tagspær til loungebygningen er monteret, og man er i gang med at lægge tag på. Derudover er facade-folket fodt i gang med at sætte de sidste vindues-fag op, og inden længe vil facaden mod banen fremstå i sin færdige form. Ydermere er man i gang med at montere højttalere og lys i tribunetaget.

Oppe i skyboxene er man i fuld gang med at bygge skillevægge og trække rør, ledninger og kabler til installationerne. Nedenfor et billede inde fra en af de større skyboxe.


Under loungen er man begyndt at mure hullerne til, hvor der var adgang til de tidligere administrationslokaler. Her opstår en række møde- og opholdslokaler, hvis endelige funktion endnu ikke er fuldt fastlagt.

Et kig fra sydtribunen på den nye vesttribune, der er kraftigt ved at tage form. For de nysgerrige kan det oplyses at tribunen har 18 rækker i alt - lidt flere end de 15, der er på øvre afsnit af resten af stadion.

I sydvesthjørnet sker der også ting og sager. Jordarbejdet er stort set afsluttet, og man er gået i gang med at montere elementer på det nederste afsnit. Hjørnet kan ikke gøres helt færdig før man er færdig med tribunen på vest-siden, da kørevejen da først kan fjernes; men vi vil meget snart se et stadion, der fremstår næsten lukket!

Endnu et kig fra den øvre del af stemningsafsnittet ned på hovedtribunen. Bemærk tribunens tydelige krumning.
Udvendigt skrider arbejdet på vestfacaden også fremad, der er monteret gipsplader, og man er snart klar til at montere selve facadebeklædningen.
Ude på forpladsen er der også gang i entrprenørerne. De sidste store træer er blevet fjernet, og man er i gang med jordarbejdet. De røde rør, der stikker op, er føringsveje til ledninger til belysning, så det ser ud som om der kommer rigeligt med lys på forpladsen.
Endelig et sidste kig på vesttribunen, denne gang fra nordtribunen. Bemærk de to bærende bjælker, der ligger ret tæt midt på tribunen. 2 bjælker er styrkemæssigt ikke nødvendigt, men da man ønsker en separat opgang fra presseloungen (i den gamle loungebygning, under loungen) til tribunen, så er man nødsaget til denne løsning. Der bliver således et enkelt hul i tribunen her lige midtfor, så pressen uforstyrret kan løbe ned og hente kaffe.


PS: skulle nogen mene at græsset ser lidt slidt ud, så skyldes det at man lige har vertikalskåret plænen og gensået græs, så banen kan blive så god som mulig inden enæste sæson.