Ombygningen fortsætter selvom vi skal spille pokalfinale. I den sidste uges tid er der begyndt at ske noget på byggepladsen, selvom det ikke ser sådan ud fra stadion:
Der er nu lukket for kørsel bagom sydtribunen, og man skal nu køre ind til skøjtehallen og administrationen via den midlertidige vej ved nordtribunen.
Billethuset er ved at lade livet - derfor foregik salget til pokalfinalen fra en midlertidig skurvogn:

Selvom en bortsprængning kunne være sjov at se på, så kan det ikke betale sig med sådan et lille skur, så det bliver pillet ned manuelt:

Skiltet med sædefordeling til den gamle tribune bliver der ikke brug for mere:

I den anden ende har man fået gravet ud til byggegruben, og man gør klar til støbning af fundamenter. Som det ses er der blevet etableret en midlertidig rampe ned i byggegruben:

Enkelte rør og kabler fra det gamle stadion er blvet kappet. Man kan fortsat kigge ind på stadion.

De nuværende lysmaster bliver genbrugt, derfor står denne tilbage på fundamentet som en ø midt i byggegruben.