lørdag den 26. april 2008

Ombygningsbilleder uge 17

Ombygningen fortsætter selvom vi skal spille pokalfinale. I den sidste uges tid er der begyndt at ske noget på byggepladsen, selvom det ikke ser sådan ud fra stadion:

Der er nu lukket for kørsel bagom sydtribunen, og man skal nu køre ind til skøjtehallen og administrationen via den midlertidige vej ved nordtribunen.

Billethuset er ved at lade livet - derfor foregik salget til pokalfinalen fra en midlertidig skurvogn:

Selvom en bortsprængning kunne være sjov at se på, så kan det ikke betale sig med sådan et lille skur, så det bliver pillet ned manuelt:

Skiltet med sædefordeling til den gamle tribune bliver der ikke brug for mere:
I den anden ende har man fået gravet ud til byggegruben, og man gør klar til støbning af fundamenter. Som det ses er der blevet etableret en midlertidig rampe ned i byggegruben:
Enkelte rør og kabler fra det gamle stadion er blvet kappet. Man kan fortsat kigge ind på stadion.

De nuværende lysmaster bliver genbrugt, derfor står denne tilbage på fundamentet som en ø midt i byggegruben.

4 kommentarer:

Thomas sagde ...

Spændende læsning! Har man opgivet at opsætte et webcam? Kunne være fedt med et kamera på østtribunen, der pegede ned mod syd, så man kunne følge med :-)

Anders A sagde ...

Er der en revideret tidsplan ift den der er publiceret længere nede på bloggen...? Og, hvornår kan vi forvente at de første elementer begynder at rejse sig af 'støvet'...?

Bo Sundgaard - EfB sagde ...

Vi har lige fået en tilbagemelding fra Davisen omkring webcam. Der har været ventetid på en bredbåndslinje til lokationen, den er på plads den 6. maj. Davidsen regner herefter at have det på plads indenfor to uger.

Tidsplanen er indtil videre den allerede publicerede.

Kasper sagde ...

Hvornår påregner i opsætning af storskærme først når der er bygget hele vejen rundt? Eller fra efterårssæsonen. Jo hurtigere jo bedre ifølge mig. Mangler en måltavle