onsdag den 2. april 2008

Ombygningsbilleder uge 13



Vi vil forsøge at opdatere bloggen med billeder fra byggeriet med jævne mellemrum, her følger første opdatering.


De viste billeder er fra fredag den 28/3, hvor det tydeligt ses at der ikke længere er mange rester tilbage af sydtribunen i det nuværende byggefelt. Som det ses på billederne er der skærmvæggen mod banen etableret og kun en lille rest af den gamle indgang til sydtribunen står endnu - denne port vil blive revet ned når nedbrydningen af resten af sydtribunen påbegyndes.


På Tage Sørensen tribunen har man fjernet glasvæggen på sydsiden, så man er klar til at sammenbygge det nye syd-øst sving og den eksisterende tribune. Her har man, som nævnt på byggemødet, etableret en midlertidig afskærmning.
Som det fremgår af billedet så har man ligeledes fjernet de dele af det nedre afsnit på Tage Sørensen tribunen, der ragede længere mod syd end den øvre tribune.
Har du spørgsmål, ting du gerne vil have billeder af eller er der ting du undrer dig over, så send endelig dine kommentarer til bloggen, så vil vi forsøge at informere efter bedste evne her på siden.


Ingen kommentarer: