lørdag den 15. november 2008

Ombygningsbilleder uge 46

Så blev det opdateringstid igen, og nej - det er ikke din kalender det er galt med, der kom ikke nogen opdatering i uge 45 - til gengæld kommer der en her. Billederne er desværre ikke alle i helt tilfredsstillende kvalitet, men det kan udelukkende tilskrives en kombination af undertegnedes manglende evner med et kamera og det dystre vejr på foto-tidspunktet.

Først et kig ind gennem nordvest-hjørnet:

Der sker ikke det store udvendigt på bygningerne længere, men der arbejdes til gengæld på det indvendige - her ser man lys i de fremtidige administrationslokaler:
Nordtribunen er godt på vej, og der er nu lagt tag på store dele af den, ligesom der er etableret belysning og andre detaljer.
Bag vesttribunen begynder man så småt at gøre klar til ombygningen af de eksisterende lounge-faciliteter. Første tegn er bl. a. dette hul:
Facaden mod Gl. Vardevej mangler nu blot glasbeklædning og porte for at være komplet.
Under nordtribunen gør man klar til belægningsarbejde, her et billede fra nordøstsvinget, nedr afsnit:
Vesttribunens dage er talte, så her er et billede af tribunen. Nedrivningen af den resterende del af taget påbegyndes sandsynligvis efter den sidste hjemmekamp er spillet. Efter al sandsynlighed genbruges den bærende tribunekonstruktion som først antaget.
I nordvest-hjørnet er der ved at blive blevet etableret forbindelse mellem kælderen og de dertil hørende omklædningsfaciliteter og den gamle spillertunnel, der munder ud i området mellem stadionhal og skøjtehal. Det er tanken at spillere, dommere og andre officials på kampdage ankommer til dette område og passerer til omklædningsområdet gennem tunnelen, så de ikke er tvunget til at passere gennem publikumsarealer (med mindre de selv vil).

Tunnelen passerer bagom lysmasten:
Her ses knækket, hvor den nye tunnel skal forbindes med den lille stump af den eksisterende spillertunnel:

Flere billeder (nogen af svingende kvalitet, desværre) på:

1 kommentar:

Thomas Ulstrup Hedeboe sagde ...

Er det muligt at få en opdateret tidsplan?

Hvornår kommer der sædder på nordtribunen (og hvornår forventes den færdig?)?

Hvornår starter man på hjørnerne?

Hvad er sidste nyt vedrørende vesttribunen (nedrivning? - tidsplan?)?

Hvornår sættes storskærmene op?

Osv.... :-)