lørdag den 14. februar 2009

Ombygningsbilleder uge 7

Et sneklædt Blue Water Arena nærmer sig den første hjemmekamp i en vigtig forårssæson. Med hektisk aktivitet på hele byggepladsen ser det ud til at alt bliver klart til sæsonstart.

På nordtribunen er man ved at montere rækværk, gelændere, højttalere og andre installationer, ligesom arbejdet på toiletter og barer pågår. Desuden har man fået monteret panelerne til den ene af to storskærme på stadion. Nedenfor ses hele nordtribunen fra sydtribunen med skærmen i højre side af billedet.
På Vesttribunen er man i gang med jordarbejdet og fundamenterne til den første toiletbygning. Man har ligeledes fået placeret væggen ned mod banen, så man får et indtryk af hvor højt den forreste række er hævet i forhold til banen, samt kørevejen mellem nordvestkurven og vesttribunen.

Vi hopper ind i baren, hvor man blot mangler møbler og udsmykning før man er klar til at tage imod de mange gæster på kampdage.
Vi hopper op på nordtribunen - nærmere bestemt i svinget mellem nord- og østtribune for at tage et kig på udsynet mod banen. Billedet nedenfor er taget stående på øverste række bag storskærmen, og det er tydeligt at man ikke skal frygte dårlig sigt fra disse pladser.

Der er desuden ankommet nye tælleapparater til hele stadion - de en del af det nye adgangssystem og er klar til at blive installeret.
Et kig op mod skærmen fra midten af nordtribunen:

Nordtribunen, som den kommer til at tage sig ud i foråret - efterhånden vil nabotribunen skyde i vejret, og stadion vil få et mere lukket udtryk.
Her skal nogen af de nye tælleapparater placeres - vi befinder os i ankomstbygningen ved nordtribunen.
Under nordtribunen er man i fuld gang med at lægge fliser, og det skulle ikke blive noget problem at nå det til tiden.
Man er også ved at gøre forpladsen klar. Her etableres en midlertidig belægning med forskellige materialer indtil kommunen er klar med en samlet renovering af hele forpladsen for stadion og stadionhal.
Mange flere billeder på:

Ingen kommentarer: